Det praktiske

Når du får et arbejde, begynder du at tjene dine egne penge. Du får løn for dét, du laver. Din løn afhænger blandt andet af din alder og din stilling. Husk, at lønnen udbetales til din NemKonto og at lønsedlen sendes direkte til e-boks. Derfor skal du være opmærksom på nogle praktiske ting og få hjælp til følgende:

1. NemID

Opret et NemID. Er du under 15 år, kan du bruge dine forældres NemID.

2. e-Boks

Opret en e-boks. Er du under 15 år, kan du få adgangs til e-boks fra dine forældres e-boks

3. Nemkonto

Opret en NemKonto. Er du under 15 år, kan du ikke selv komme NemKonto. Du skal derfor kontakte din bank og fortælle, hvilken af dine bankkonti, du ønsker, der skal være din NemKonto. Hvis du ikke er dansk statsborger skal du gå i banken med din mor eller far. Husk at medbringe opholdstilladelse, pas og sygesikringsbevis. Vær forberedt på, at det godt kan tage lang tid at få en Nemkonto.

4. Frikort

Husk at oprette et frikort. Du kan aktivere dit frikort på Skats hjemmeside eller ring på 72 22 28 28.

5. Feriepenge

Feriepenge kan udbetales på 2 måder, alt efter hvor du er ansat:

  1. Du får feriepenge fra FerieKonto. Log på borger.dk med dit NemID. Her kan du også se, hvor mange feriepenge du har opsparet.
  2. Du får sendt et elektronisk feriekort via e-Boks. Du udfylder kortet og får overført dine feriepenge til din NemKonto (lønkonto).